Skoler og dagtilbud

Skoler og dagtilbud

Læs om aktuelle tilbud til skoler og institutioner - eller hvad I skal gøre, hvis I gerne vil lege, lære og opleve vores hus på egen hånd

Når I som klasse eller institution gerne vil besøge os, er der to muligheder. I kan enten tilmelde jer et forløb hvor I sammen med en kunstner udforsker et eller andet emne. Kunstart og klassetrin varierer løbende, da forløbene finansieres af eksterne fondsmidler eller Åben Skoles puljer. Forløbene udbydes typisk via mails til skolerne eller gennem Åben Skole portalen.

I kan også besøge os uden at være tilmeldt et særligt forløb. Vi undgår dog helst, at I kommer udelukkende for at lege, da det ofte vil skabe uro for de elever, der arbejder i vores lokaler. Vi har derfor fået udviklet nogle forløb i 'kasser', som gruppens lærere eller pædagoger står for at formidle under jeres besøg. Lav altid en aftale om et besøg og lån af en kasse inden I kommer, så sørger vi for at tingene er klar og der er plads til jer.

Ønsker I specifikke forløb for hele årgange, der dækker bestemte fag eller områder er I altid velkomne til at kontakte os - i disse tilfælde vil der ofte være en eller anden form for egenbetaling fra institutionen.